IMG_1873.jpg

Ekstra afgang august 2025. Book allerede nu.

 

Girlpower x Kilimanjaro.

Sammen med en stærk gruppe af kvinder tager vi på Girlpowertur fra den 19. - 30. august 2025.
Sammen når vi fantastiske Uhuru Peak, toppen af verdens højeste fritstående bjerg, endnu mens solen står op
og spreder sine gyldne farver over os.  

Turen er udsolgt i 2024. Derfor laver jeg en ekstra afgang fra den 19. - 30. august 2025. 

Du kan allerede booke din plads til samme tur i 2025, ved blot at udfylde formularen i bunden.

 

Lemosho ruten.

Rejsen kort.
Kom med på en Emma's Everest girlpowertur. Kun for kvinder.
Sammen skal vi på tur fra den 19. - 30. august 2025, hvor vi på 12 fantastiske dage bestiger Kilimanjaro og får de vildeste oplevelser.

Hele rejsen og setup udbydes af Kipling Travel, der er eksperter på Kilimanjaro rejser og højde. Til dato har Kipling +100 Kilimanjaro ture, hvor alle er med topsucces. Jeg samarbejder med Kipling, da de er yderst veletablerede og et professionelt rejsebureau. Bedre bliver det ikke.

Sammen med Kipling Travel har jeg skruet et suverænt akklimatiserings-program sammen til dig. Vi trekker 8 dage via den smukke og længste rute på bjerget, nemlig Lemosho ruten, til toppen af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro på 5.895 moh.

Rejsen er inklusiv flyrejse. Læs mere herunder eller direkte hos Kipling Travel.

Lemosho ruten er nøje udvalgt for at optimere din højdetilvænning, kaldet akklimatisering, og for at give de allerbedste naturoplevelser op ad bjerget.

Der venter os et varieret og smukt landskab, hvor trekkingturen vil føles som om, vi skal gennem fire forskellige klimazoner: fra varmen og det tropiske ved poolen på vores hotel, til det kolde og alpine på toppen af bjerget.

Teknisk set er Kilimanjaro en ”let” bestigning. Bjerget skal dog aldrig undervurderes. Den relative hurtige højdeforcering giver sved på panden, og det er en god og passende udfordring for både begyndere og øvede i den ædle kunst at bestige bjerge.

Jeg (Emma) glæder mig helt vildt til at dele eventyret med dig, og være turleder af den stærke girlpowergruppe, jeg ved, vi bliver. Selv er jeg professionel bjergebestiger, har besteget Kilimanjaro to gange pr. 2023, og en hulens masse andre bjerger i verden.

Sammen med et stærkt team af lokale guider, kokke og bærere sikrer vi en tryg oplevelse på Kilimanjaro.

Highlights.

Girlpowerturen er lige det ekstra.
Der er mange gode grunde til at bestige Kilimanjaro. Men med en Emma’s Everest Kilimanjaro tur er der virkelig mange gode grunde.

Når du rejser med Emma’s Everest og Kipling Travel, kan du forvente et setup lidt ud over det sædvanelige. Et professionelt setup, der indeholder:

  • Flyrejse inkl. bagage t/r København - Tanzania.

  • Al lokal transport og transfers på rejsen i Tanzania.

  • Girlpower Community: før, under og efter turen.

  • Briefing i Aarhus: turens forløb, praktisk info, køb af godt udstyr, træning, mv.

  • Goodiebag.

  • Fællestræning og sammenhold i Aarhus og/eller Sjælland to gange før turen.
    Tid og sted angives i privat messengergruppe.

  • Privat Messengergruppe hvor I kan dele erfaringer og forberedelse.

  • Adgang til Kipling Travels store og mangeårige erfaring. Du er altid velkommen til at skrive til dem, lige fra dine spørgsmål om turen, pak, udstyr, træning, erfaring, eller hvad du ellers må have på hjertet til denne tur.

  • Vejledning i køb af udstyr og tøjlag kan Kipling Travel hjælpe dig med.
    De tilbyder en pakkeliste på deres hjemmeside. Og ellers anbefaler jeg din lokale outdoor forretning, hvor du kan prøve grej og snakke med personalet.

  • Overnatning på Springland Hotel nær byen Moshi: 1 overnatninger før turen og 1 overnatning efter turen.

  • Klargøring og afslapning ved poolen på vores gode Springland Hotel.

  • Muligt at tage på shopping og besøge det lokale marked i Moshi efter turen.

  • Eksklusive rabatter på udstyr.

  • 8 dages bestigningstrek af Mount Kilimanjaro via Lemosho ruten. Denne rute har størst succesrate, og den omtales, som en af smukkeste af alle ruterne.

  • 7 overnatninger med fuld service, samt alle måltider, drikkevand, te og kaffe på bjerget.

  • Professionelt akklimatiseringsprogram med højdetilvænningsture på bl.a. Shiraplateauet og Lava Tower.

  • Dansk turleder, Emma Østergaard der bl.a. har besteget Mount Everest som Danmarks yngste kvinde.

  • Professionelt lokalt team af Kilimanjaro guider, bærer til vores og fælles udstyr, kokke.

  • Solopgang over det afrikanske kontinent fra Stella Point, 5.745 moh.

  • Uhuru Peak, 5.895 moh: 'Rooftop of Africa' og én af de berømte Seven Summits.

  • Vi rejser med Kipling Travel.

  • Hårdt arbejde, lange dage, kolde nætter og tynd luft, dvs. opskriften på eventyr og 100% Girlpower.

  • Portable toilet på turen (VIGTIG!).

  • Afhængigt af hjemrejse tidspunkt kan du vælge en heldags safaritur til Arusha Nationalpark, som er et af Tanzanias mindste safariområder. Turen til Arusha Nationalpark kan bestilles og betales direkte på Hotel Springlands.

  • Ønskes yderligere rejsekombinationer, vil Kipling Travel glædeligt hjælpe dig med at planlægge og arrangere. Det er ganske uforpligtende at høre om mulige udvidelser.

Praktisk info.

Tiden vi bruger på bjerget.
Turen er i alt 12 dage, hvoraf 8 udgøres af bjergvandring og ophold på bjerget.
Hele turen udbydes af dygtige Kipling Travel.

På trekket vandrer vi dagligt mellem 4-9 timer. På selve bestigningen, altså ‘top natten’, vandrer vi mellem 10-14 timer, inkl. pauser, i løbet af døgnet.

Vi har Girlpower, og jeg vil sammen med guiderne, gøre alt muligt for, at vi alle står på toppen sammen. Og selvom man fravælger selve toppen, da får man stadig en fantastisk tur.

 
 

Kondition og fysisk forberedelse.
Vil du have det fulde udbytte ud af turen, når vi bevæger os op ad Kilimanjaro? Selvfølgelig, vil du det. Derfor er det en absolut fordel, at du er i god fysisk form.
Er du bekendt med at vandre i bjerge, vil det også komme dig til gode. Vi trekker nemlig i otte sammenhængende dage, der vil være lange og til tider byde på et udfordrende terræn. 

Når det er sagt, er Kilimanjaro ikke et teknisk svært bjerg at bestige, men vi kommer relativt hurtigt op i den tynde luft. Udgangspunktet er derfor, at vi alle har de samme muligheder for at nå toppen, da det primært handler om, hvor god din krop er til at vænne sig til højden. Det er her vores gode plan for akklimatisering bliver vigtig.

Er du i tvivl om turens sværhedsgrad? Og/eller om du er fysisk og mentalt klar til udfordringen? Så anbefaler jeg, at du kontakter Kipling Travel og får en grundig vejledning.

Bonus: Husk at jeg afholder to gruppetræninger inden afgang, og at du på det fælles informationsmøde vil få god viden om netop fysisk træning og forberedelse. Et møde, hvor vi hygger, lærer hinanden at kende og kickstarter girlpowerturen. Og for dem, der har lyst, er I altid velkommen til selv at arrangere træninger via Messenger chatten.

Overnatning
I Moshi bor vi på et godt familiedrevet hotel før og efter Kilimanjaro bestigningen.
På selve bjerget overnattes der i rummelige 2-mands telte. Vi har ligeledes et fællestelt til måltider, et køkkentelt og så medbringes eget toilet på bjerget. Alt sammen et professionelt setup, der gør, at du som deltager kan nyde turen og det stærke sammenhold mest muligt.  

Vil du vide mere?

Du har læst om turen. Du har fået beskrevet turens professionelle setup. Du har forestillet dig selv vandre op ad bjerget i selskab med andre stærke kvinder.
Men eventyr er mere end høj sol og smilende selfies.

Du deltager på en Girlpowertur, så jeg ved, du kan klare, når tingene spidser til: når vådservietterne erstatter badet i 8 dage. Når håret er fedtet, og den eneste udvej er at være ligeglad. Når neglene er beskidte, og når sports-bh’en nærmest er malet på.
Se dét er Girlpower. Det er eventyr.

Forbered dig en eventyrlyst, du ikke kan slippe.
Jeg håber, du er klar. Skriv til mig via formularen herunder eller
via min Instagram for at tilmelde dig eller forespørge turen.

Ved tilmelding modtager du alt relevant for turen fra Kipling Travel. Blandt andet modtager du flybilletter, dag-til-dag beskrivelse, pakkeliste, prisen (inklusiv og eksklusiv), akklimatisering, praktisk info angående måltider, pas og visum, rejseforsikring, vaccinationer, mv.

Såfremt du vælger at blive en af de 20 stærke kvinder, der kan komme med på girlpowerturen, får du derefter adgang til fælles Messenger gruppe, eksklusive rabatetter, fællestræning, træningsvejledning og mere.

Pris: DKK 31.900,-

Depositum på DKK 5.000,- betales til Kipling Travel ved tilmeldelse.


Når du udfylder formularen til kontakt, accepterer du samtidig vores

privatlivspolitik.

 
 

Jeg ved, du har power. Girlpower.
Nu vil du opleve. Du vil udfordres.
Du vil mærke rusen, som bjergene kan give dig.

Bestig Kilimanjaro.