Emma’s Everest Base Camp
& de tre pas.

Eventyret venter. Kom med på den ultimative Everest Base Camp trek via The Three Pass Route. Bliv en del af den stærke gruppe, når vi rejser til Himalayas majestætiske giganter. Sammen når vi vidunderliger Mount Everest Base Camp, Ama Dablam Base Camp, krydser de tre høje pas, Khongma La, Cho La og Renjo La, bestiger de to +5.500 m. vandretoppe, Kala Patthar og Chhukung Ri, oplever de smukke Gokyo gletsjersøer, og kommer helt ind i hjertet af bjergbestigningsverden og Emma’s Everest.

Er du klar til at vandre den enestående tur ind til Mount Everest Base Camp, og få vidunderlige oplevelser, det byder på bjergmagi, udfordringer, kold luft, højder, teamwork, venskaber og så meget mere?

Mount Everest Base Camp

via The Three Route Pass.

Rejsen kort.
Kom med på en unik Emma's Everest tur. Det ultimative Mount Everest Base Camp trek. Sammen skal vi på tur fra den 12. marts - den 6. april 2025, hvor vi på 26 fantastiske dage samler utallige minder og får de vildeste oplevelser.

Everest & de tre pas er et dramatisk, fænomenal og eventyrlig trekkingtur. Desuden er det også min bjergmæssige baghave, hvor jeg har besteget Island Peak, Lobuche East x2 (ovenikøbet sovet på toppen), Ama Dablam og besteg Mount Everest i foråret 2023.

Hele rejsen og setup udbydes af Kipling Travel, der er eksperter på Nepal rejser og højde. Jeg samarbejder med Kipling, da de er yderst veletablerede og et professionelt rejsebureau. Bedre bliver det ikke.

Sammen med Kipling Travel har jeg skruet et suverænt akklimatiserings-program sammen til dig. Vi trekker 20 dage i alle Everest-områdets fire dale: Imja-dalen, Khumbu-dalen, Gokyo-dalen og Bhote Kosi-dalen, der er adskilt af de tre berømte pas, alle over 5.000 meter.

Rejsen er inklusiv flyrejse. Læs mere herunder eller direkte hos Kipling Travel.

Velkommen til en helt særlig afgang på Everest & de tre pas i foråret 2025:
"Everest the Hard Way".

Du har nu muligheden for en helt unik tur og oplevelse, hvor vi sammen rejser til Himalayas majestætiske giganter. Sammen når vi vidunderlige Mount Everest Base Camp, Ama Dablam Base Camp, krydser de tre høje pas, Khongma La, Cho La og Renjo La, bestiger de to +5.500 m. vandretoppe, Kala Patthar og Chhukung Ri, oplever de smukke Gokyo gletsjersøer, og kommer helt ind i hjertet af bjergbestigningsverden og Emma’s Everest.

Det er et anstrengende trek, men vi har selvfølgelig en meget stærk akklimatisering, jeg er vores rejseleder, stærk flankeret af vores superkompetente Sherpaguider i alle Everest-områdets fire dale: Imja-dalen, Khumbu-dalen, Gokyo-dalen og Bhote Kosi-dalen, der er adskilt af de tre berømte pas, alle over +5.000 meter. Desuden er Ama Dablam Base Camp, panoramatoppen Kala Patthar, Everest Base Camp, Chhukung Ri og Gokyo Ri toppene med på dette stortrek.

Er du klar på 26 fantastiske dage med vidunderlig oplevelse, det byder på bjergmagi, udfordringer, kold luft, højder, teamwork, venskaber og så meget mere?

Så kom med på denne Emma’s Everest tur. Vi bygger et stærkt hold inden afgang med fællestræning, møder, sammenhold og så meget mere. Glæd dig. Det bliver for vildt.

Everest Base trekket, der lige er det ekstra.
Der er mange gode grunde til at vandre Everest Base Camp trekket. Men med en Emma’s Everest tur er der virkelig mange gode grunde.

Når du rejser med Emma’s Everest og Kipling Travel, kan du forvente et setup lidt ud over det sædvanelige. Et professionelt setup, der indeholder:

Highlights.

  • Flyrejse inkl. bagage København - Kathmandu t/r.

  • Flyrejse inkl. bagage Kathmandu - Lukla t/r.

  • Al lokal transport og transfers på rejsen i privat bil med chauffør.

  • Fællesskab før, under og efter turen.

  • Briefing i Aarhus eller København om turens forløb, praktisk info, køb af godt udstyr, træning, mv.

  • Goodiebag.

  • Fællestræning i Aarhus og/eller Sjælland to gange før turen.
    Tid og sted angives i privat messengergruppe.

  • Privat Messengergruppe hvor I kan dele erfaringer og forberedelse.

  • Eksklusive rabatter på udstyr via Emma’s Everest.

  • Adgang til Kipling Travels store og mangeårige erfaring. Du er altid velkommen til at skrive til dem, lige fra dine spørgsmål om turen, pak, udstyr, træning, erfaring, eller hvad du ellers må have på hjertet til denne tur.

  • Vejledning i køb af udstyr og tøjlag kan Kipling Travel hjælpe dig med.
    De tilbyder en pakkeliste på deres hjemmeside. Og ellers anbefaler jeg din lokale outdoor forretning, hvor du kan prøve grej og snakke med personalet.

  • 4 nætter på Hotel Marshyangdi i Kathmandu.

  • 1 nat i Mulkot.

  • 21 dages trekkingarrangement med overnatning på tehuse
    Se dag-til-dag programmet beskrevet i detaljer hos Kipling.

  • Morgenmad i Kathmandu og Mulkot, jf. program.

  • Drikkevand på trekkingturen, 5 liter i døgnet pr. person (vi har vandrensningsfiltre med).

  • Byvandring, shopping og kulturelle oplevelser i Kathmandu; hemmeligheder, stemning, liv og kaos.

  • Dansk rejseleder, Emma Østergaard.

  • Sherpaguide, Sirdar (certificeret trekking guide) og assisterende sherpaguider.

  • Bærere eller lastdyr til din bagage (du skal ikke bære bagagen selv).
    Typisk en bærer til to personers bagage.

  • Professionelt tilrettelagt akklimatiseringsprogram af Emma’s Everest og Kipling Travel.

  • Hårdt arbejde, mange smil, nye venner, masser af god bjergkarma, tynd luft, kolde fingre og sol på næsen. Et trek, der byder på højder, en hårdere fysik tur, og som kræver man kommer forberedt. Opskriften på eventyr, hvor belønningen er de smukke bjergpas, Sherpa kulturen og det fantastiske Everest Base Camp.

  • Forsikring af det lokale mandskab (syge og ulykkesforsikring af guider og bærere samt hjælpere).

  • Paksæk (rejsetaske til trekkingturen). Ca. 75 liter stor paksæk som du kan pakke din bagage i til trekkingturen. Denne udleveres i Kathmandu.

  • Trekking permits og alle nepalesiske turistskatter og afgifter samt evt. nationalparkafgifter.

  • 10% rabat på rejseudstyr i udvalgte udstyrsbutikker via Kipling Travel.

  • 10% rabat på vaccinationer hos Rejseklinikken og Danske lægers Vaccinationscenter via Kipling Travel.

  • 10% rabat på kort og guidebøger i Nordisk Korthandel via Kipling Travel.

  • 24 timers bemandet nødtelefon under hele rejsen via Kipling Travel.

  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden via Kipling Travel.

  • Ønskes yderligere rejsekombinationer, vil Kipling Travel glædeligt hjælpe dig med at planlægge og arrangere. Det er ganske uforpligtende at høre om mulige udvidelser.

Praktisk info.

Tiden vi bruger på trekket.
Turen er i alt 26 dage, hvoraf 20-21 af dagene udgøres af bjergvandring på trekket.
Hele turen er en trekkingtur, og indeholder ingen klatring. Turen udbydes af dygtige Kipling Travel.

Everest Base Camp med tre bjergpas over +5.300 meter samt tre panoramatoppe over +5.400 meter er base camp trekket på den hårde, fantastisk flotte måde.

Vi har power, og jeg vil sammen med vores Sirdar og Sherpaguiderne, gøre alt muligt for, vi alle får turens oplevelser til fulde. Og selvom man fravælger de små bestigninger eller pas-krydsninger, da er det muligt at gå udenom eller afvente, således man stadig kan fortsætte med resten af gruppen på det smukkeste trek.

Rejsens maksimale antal deltagere er 20 deltagere.

 
 

Kondition og fysisk forberedelse.
Vil du have det fulde udbytte ud af turen, når vi vandrer i Himalaya bjergene? Selvfølgelig, vil du det. Derfor er det en absolut fordel, at du er i god fysisk form.
Er du bekendt med at vandre i bjerge, vil det også komme dig til gode. Vi trekker nemlig i 20 sammenhængende dage, der vil være lange og til tider byde på et udfordrende terræn. 

Når det er sagt, er Everest Base Camp: Three Pass Route stadig et vandre-trek. Vi skal ikke klatre eller bestige teknisk svære sektioner på vandre-toppene. Men vi får muligvis sne under skoene, når vi vandre over passene. Dertil kommer vi op i den tynde luft adskillige gange, og det er her vores gode plan for akklimatisering bliver vigtig. Udgangspunktet er derfor, at vi alle har de samme muligheder, da det primært handler om, hvor god din krop er til at vænne sig til højden. Når vi først har været i +5.000 m. en-to gange, vil din krop som udgangspunkt være akklimatiseret til resten af turen, der fortsat fører os over og under de 5.000 m.

Er du i tvivl om turens sværhedsgrad? Og/eller om du er fysisk og mentalt klar til udfordringen? Så anbefaler jeg, at du kontakter Kipling Travel og får en grundig vejledning.

Bonus: Husk at jeg afholder to gruppetræninger inden afgang, og at du på det fælles informationsmøde vil få god viden om netop fysisk træning og forberedelse. Et møde, hvor vi hygger, lærer hinanden at kende og kickstarter turen. Og for jer, der har lyst, er I altid velkommen til selv at arrangere træninger via Messenger chatten.

Q&A hos Kipling.
Ved tilmelding til rejsen fremsender Kipling et omfattende informationsmateriale om Nepal med gode råd, vejledning, udstyr, pakkelister, mv. Og klikker du her, kan du scrolle ned på siden og læse Kiplings’ Q&A over de primære spørgsmål om Nepal.

Vil du vide mere?

Du har læst om turen. Du har fået beskrevet turens professionelle setup. Du har forestillet dig selv vandre til verdens højeste bjerg Mount Everest på 8.848 meter.
Men eventyr er mere end høj sol og smilende selfies.

Du deltager på en Emma’s Everest tur, så jeg ved, du kan klare, når tingene spidser til: Når vådservietterne erstatter badet i mange dage. Når pulsen er høj, sveden drypper, og du fortsætter op ad den stejle sti. For du ved, at belønningen er enorm efter de gode anstrengelser. Se dét er power. Det er eventyr.

Forbered dig på en eventyrlyst, du ikke kan slippe.
Jeg håber, du er klar. Skriv til mig via formularen herunder eller
via min Instagram for at tilmelde dig eller forespørge turen.

Ved tilmelding modtager du alt relevant for turen fra Kipling Travel. Blandt andet modtager du flybilletter, dag-til-dag beskrivelse, pakkeliste, prisen (inklusiv og eksklusiv), akklimatisering, praktisk info angående måltider, pas og visum, rejseforsikring, vaccinationer, mv.

Såfremt du vælger at blive en af de 20 deltagere, der kan komme med på turen, får du derefter adgang til fælles Messenger gruppe, eksklusive rabatetter, fællestræning, træningsvejledning og mere.

Pris: DKK 31.998,-

Depositum på DKK 5.000,- betales til Kipling Travel ved tilmeldelse.


Når du udfylder formularen til kontakt, accepterer du samtidig vores

privatlivspolitik.

 
 

Velkommen til en Emma’s Everest tur.
En unik oplevelse, hvor du kommer ind i hjertet af bjergbestigningsverden og når foden af verdens højeste bjerg på 8.848 meter.

Følg i fodsporene af historiske bjergbestigere og oplev Everest Base Camp the hard way.